Tunge øjenlåg

Tunge øjenlåg

De øvre øjenlåg kan rammes af forskellige tilstande, fx. tunge øjenlåg. Det almindeligste er, at huden på øjenlågene med tiden mister sin elasticitet og bliver mere slap.

Øjenlågshuden virker ”for stor” og kan medføre gener som træthedsfornemmelse, tyngdefornemmelse, spændingshovedpine og indskrænket synsfelt. Hyppigst er der ens forhold på højre og venstre side, men sideforskel kan optræde. Ud over overskudshud, kan der også være tale om frembuling af fedtvæv.

En anden årsag til tunge øjenlåg kan være svaghed af den muskel der bruges til at hæve øjenlåget med. Denne tilstand kaldes ptose og kan både være medfødt eller tilstødt senere i livet. Ptose rammer af og til kun det ene øjenlåg.

Almindelige gener af tunge øjenlåg

  • Træt og ældet udseende
  • Tyngdefornemmelse over øjnene og i panden
  • Spændingshovedpine
  • Indskrænket synsfelt

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående bør du overveje at bestille tid til en forundersøgelse.

Tunge øjenlåg kan behandles med en øjenlågsoperation.

Ved forundersøgelsen kortlægges årsagen til generne, og herefter vælges den rette operationsmetode.

Ved slap hud og fedtfrembuling fjernes der hud og fedt. Ved ptose foretages der opstramning af den berørte muskel.

En øjenlågsoperation foretages i lokalbedøvelse og tager normalt omkring 45 minutter.

Sting fjernes efter 5-7 dage.

Hvilke resultater kan forventes?

Efter en operation for tunge øjenlåg kan du forvente et mere friskt udseende, da dele af øjet ikke længere dækkes af øjenlåget. 

Dog går der lidt tid inden det endelige resultat er nået. 

Medlem af Danmark?

Sygeforsikringen “Danmark” dækker ved de fleste øjenoperationer 85% af egenudgiften, dog maks 6.000 kr. 

Læs mere her